Bygningskonstruktør til GMB Produktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GMB Produktion søger vi en bygningskonstruktør med en tømrerbaggrund til vores udviklingsafdeling i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg. Du vil som udgangspunkt have fast arbejdsplads på vores kontor i Fårvang, men du vil komme til at indgå i tæt samarbejde med vores produktion, der er placeret i umiddelbar forbindelse med administrationen. Du får derfor mulighed for at følge produktet hele vejen fra tegnebræt til færdigt byggeri.

Vi leder efter en erfaren kollega med en tømrerbaggrund, der har sans for detaljen, er teknisk såvel som tegneteknisk interesseret og har praktisk erfaring med tegneprogrammet Revit. Du er struktureret, selvstændig og formår at holde fokus på høj kvalitet i en omskiftelig hverdag. Det er essentielt, at du har byggeteknisk indsigt og tegningsforståelse, herunder forståelse af og erfaring med avancerede samlingsdetaljer, da vores produktion består af mange komponenter.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Detaljering og udvikling af detaljer til egenproduktion af træelementer, skure og badekabiner
  • Vedligehold og drift af standardmateriale
  • Optimering af løsninger fra tegning til færdigt projekt
  • Automatisering og optimering af forskellige arbejdsgange

Dine kompetencer

Det er en forudsætning, at du har en baggrund som tømrer og har flere års praktisk erfaring indenfor faget, samt en uddannelse som teknisk tegner eller bygningskonstruktør. Det er desuden en forudsætning, at du har praktisk erfaring med tegneprogrammet Revit, samt oprettelse af families og vedligeholdelse af templates. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Har kendskab til virtuel programmering såsom Dynamo eller Grasshopper
  • Vil vejlede og sparre med dine kollegaer i Revit og BIM
  • Har en udpræget ordens- og systemsans og er skarp på selv de mindste detaljer
  • Trives med deadlines og har overblik i en omskiftelig hverdag
  • Besidder en god energi og en smittende arbejdsglæde
  • Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på

Hvem er vi?

GMB Produktion er en virksomhed i stor vækst, der producerer træelementer til huse, installationsklare badekabiner, skure/depotrum og hegn. Vi har lige bygget nyt kontor i Fårvang, der til dagligt huser 100 administrative medarbejdere og derudover er vi 200 i produktionen. I tilknytning til det nye byggeri findes kantine, hvor medarbejdere tilbydes lækker morgenmad og frokost.

GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Madordning med morgenmad og frokost
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på tlf. 88 44 00 34. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat. Opstart hurtigst muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921943

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet