BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en hjælper til den daglige drift på vores hyggelige campingplads.
Dine primære arbejdsopgaver består af rengøring af bygninger og klargøring af udlejningsenheder, men der vil også være perioder, hvor du vil tage imod nye gæster og registrere dem, tjekke “gamle” gæster ud og stå for salg af diverse kioskvarer mv.
Der bliver dog også andre mindre opgaver afhængig af dagens program og tidspres så det er vigtigt at du er initiativrig og ansvarsfuld så stille perioder i kiosken f.eks. bruges til at vande blomster, tjekke vand hos dyrene eller se om folk på pladsen trives.
Som vores nye medarbejder får du en meget vigtig rolle, da du ofte vil være den første folk møder på deres ferie, og ofte den sidste de siger farvel til. Det er derfor afgørende, at du er serviceminded, har let til smil og formår at få alle til at føle sig velkomne.
Da pladsen ikke er ret stor er der en meget hyggelig, hjemlig og afslappet omgangstone og atmosfære som vi selvfølgelig ønsker (og forventer) at du bliver en del af.
Vi har en døgnrytme, hvor servicebygninger skal rengøres 2 gange dagligt (omkring middag og om natten), der skal tjekkes og rengøres udlejningsenheder omkring middag, og der skal tages afsked med gæster og tages imod nye samt passes butik løbende fra kl. ca. 8 til 20.
I samarbejde med os, et eksternt rengøringsselskab og vores nuværende ansatte skal vi have fordelt arbejdstimerne så det er til størst mulig glæde for alle, og vi har derfor mulighed for at imødekomme en del ønsker til arbejdsplan og timeantal. Vores nuværende ansatte holder ferie i uge 27, hvorfor det er et krav at du kan arbejde i den uge. Du skal være min. 18 år, og gerne ældre.
Arbejdstiderne er som udgangspunkt 30-37 timer ugentligt i juli måned og evt. lidt ind i august, men er der specielle ønsker i forhold til fridage undervejs er vi selvfølgelig fleksible og vil gøre, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker. Du bliver aflønnet med fast timeløn.
Vi sørger for oplæring i de forskellige it-systemer.
Vi glæder os til at møde dig og introducere dig til vores hyggelige campingplads og skønne gæster.
Vi holder løbende samtaler så skynd dig, hvis det er dig vi leder efter 🤩
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Søhøjlandets Familiecamping I/S, Sørkelvej, 8882 Fårvang
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065600