Projektleder til byggemodninger hos GMB Entreprenør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GMB Entreprenør søger vi en ambitiøs projektleder med god almen forståelse for både projektering og udførelse af byggemodninger. Vores primære opgaver ligger indenfor jord-, kloak- og betonarbejde på rækkehusprojekter.

Vi leder efter en kollega med en baggrund inden for jord eller beton og som kommer med erfaring fra udførelse af projekter eller fra projektering som rådgiver. Du bliver en del af en entreprenørafdeling i vækst, der beskæftiger omkring 75 engagerede medarbejdere.

Arbejdsstedet er på vores kontor i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Daglig kontakt til rådgivere, bygherrer, relevante myndigheder, leverandører og vores egen produktion
  • Sikre fremdrift og afstemning af projektmateriale i forhold til ønsker og krav
  • Bevarelse af overblikket over projekterne og fremsynethed ift. processen
  • Ledelse af projekter

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du har en relevant faglig baggrund, og vi forventer, at du:

  • Har god almen projektforståelse - fra projektering til udførelse
  • Er god til at kommunikere både mundtlig og skriftligt
  • Formår at arbejde på tværs af en bred organisation

Hvem er vi?

GMB Entreprenør holder til i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, og vi beskæftiger os primært med opgaver inden for beton-, jord- og kloakarbejde på række- og punkthusprojekter samt belægningsarbejde ved etablering af boligveje, parkeringsarealer og stisystemer til disse projekter. Hos os går vi meget op i at hjælpe hinanden, så vi i fællesskab får løst opgaverne på den bedste måde.

GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Madordning med morgenmad og frokost
  • En fast fuldtidsstilling, 37 timer om ugen
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Peter Iversen på tlf. 54 34 79 06. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925220

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet