BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos GMB Produktion søger vi en erfaren medarbejder til vores udviklingsafdeling i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg. Den primære opgave i stillingen er videreudvikling af vores eksisterende byggesystem i træelementer, med særligt fokus på etage- og erhvervsbyggerier, herunder at sikre at gældende lovgivning og krav overholdes. Opgaverne foregår i tæt dialog med eksterne rådgivere.
Du vil som udgangspunkt have fast arbejdsplads på vores kontor, hvor du vil indgå i tæt samarbejde med vores projektledere og tegnestue. Vi leder efter en kollega med en håndværksmæssig baggrund og en byggeteknisk uddannelse, der har god byggeteknisk indsigt, og som formår at holde fokus på høj kvalitet i en omskiftelig hverdag.
Hvem er den person vi leder efter?
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:
- Videreudvikling af vores byggesystem bestående af præfabrikerede træelementer med høj færdighedsgrad
- Optimering og effektivisering af vores nuværende løsninger i forhold til produktion, montage mv.
- Granskning af kommende projekter
- Erfaringsudveksling mellem udvikling, tegnestue, produktion og montage
Dine kompetencer
Det er en forudsætning, at du har en håndværksmæssig baggrund og en uddannelse som konstruktionsingeniør eller bygningskonstruktør, og vi ser gerne, at du har minimum to års erfaring indenfor området. Desuden har du kendskab til gængse tegneprogrammer, en byggeteknisk forståelse og kendskab til træelementbyggeri. Vi ser derudover meget gerne, at du:
- Trives med deadlines og har overblik i en omskiftelig hverdag
- Er skarp på selv de mindste detaljer
- Kan tænke alle processer igennem fra udvikling og projektering til produktion og montage, for at sikre gode bygbare løsninger
- Formår at arbejde selvstændigt, men også som en del af et hold
- Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på
Hvem er vi?
GMB Produktion er en virksomhed i stor vækst, der producerer installationsklare badekabiner, skure/depotrum, hegn og træelementer til huse. Vi har lige bygget nyt kontor i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, der til dagligt huser 100 administrative medarbejdere og derudover er vi 200 i produktionen. I tilknytning til det nye byggeri findes kantine, hvor medarbejdere tilbydes lækker morgenmad og frokost.
GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.
Vi tilbyder dig
- En alsidig og spændende hverdag
- Friske og humørfyldte kollegaer
- God pensionsordning og sundhedsforsikring
- Madordning med morgenmad og frokost
- Løn efter kvalifikationer
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anne Nybye Bendixen på tlf. 54 34 65 10. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5153&JobNoticeId=270
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902107