GMB Ejendomme ApS: Kvalitetssikringsmedarbejder til GMB Entreprenør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GMB Entreprenør søger vi en kvalitetssikringsmedarbejder med erfaring fra entreprenørbranchen til blandt andet at foretage komprimeringskontroller, TV-inspektion af kloaksystemer samt øvrige opgaver relateret til kvalitetssikring på byggepladser rundt om i landet. Selvom langt størsteparten af arbejdsopgaverne foregår ude på byggepladserne, vil du også have dage med administrative opgaver på vores kontor i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg.

Vi leder efter en servicemindet og kvalitetsbevidst kollega, som trives med at arbejde udenfor i al slags vejr. Du skal have gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du blandt andet skal indgå i tæt samarbejde med projektledere og formænd. Vi forventer, at du sætter en høj standard for dit arbejde, og stræber efter at levere udbytte af høj kvalitet.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Komprimeringskontroller
  • TV-inspektion af kloaksystemer med håndført kamera ved nybyggeri
  • Udarbejdelse af KS-dokumentation
  • Granskning af kontrolplaner
  • Sparring med projektledere og formænd

Dine kompetencer

Vi forventer, at du har erfaring fra entreprenørbranchen samt kendskab til kvalitetssikringssystemet Ajour, og derudover er det en forudsætning, at du har kørekort B. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Taler dansk eller engelsk
  • Trives med at arbejde udenfor i al slags vejr
  • Er stabil, omstillingsparat og ansvarsbevidst
  • Udviser et stort servicegen over for kunder og kollegaer
  • Er løsningsorienteret  
  • Har gode IT-kundskaber, herunder Microsoft Office-pakken
  • Trives med deadlines og bevarer overblik i en omskiftelig hverdag

Hvem er vi?

GMB Entreprenør holder til i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, og vi beskæftiger os primært med opgaver inden for jord-, kloak- og betonarbejder på række- og punkthusprojekter samt belægningsarbejde ved etablering af boligveje, parkeringsarealer og stisystemer til disse projekter. Hos os går vi meget op i at hjælpe hinanden, så vi i fællesskab får løst opgaverne på den bedste måde.

GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En fast fuldtidsstilling, 37 timer om ugen
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte personaleleder Peter Iversen på tlf. 54 34 79 06. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5153&JobNoticeId=267

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899120

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet