Højspecialiseret neurorehabiliterende sygepleje til patienten med erhvervet hjerneskade. Har du lyst til at lære specialet at kende og være med til at gøre en forskel?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har et spændende job til dig på sensomotorisk sengeafsnit 2, Hammel Neurocenter pr. 1. 10.2023 eller efter aftale

Stillingerne indebærer skiftende vagter, dag / aften eller nat samt weekender.

Om stillingen

Sygeplejersker til højt specialiseret neurorehabilitering. 

Vi tilbyder:

  • et uddannelsesforløb i løbet af det første år med introduktion til den neurorehabileterende sygepleje i vores uddannelsesafdeling. programmet fastlægges i din arbejdsplan
  • introduktion og oplæring i afsnittet gennem en mentor ordning
  • et meget engageret personale med højt fagligt niveau
  • et godt og støttende kollegialt miljø
  • gode muligheder for kompetenceudvikling
  • indflydelse på egen arbejdsplan.

Har du lyst til en følge vagt inden du evt. søger stillingen så ring og aftal med Rikke Rosenkilde 25542300

Vi søger en sygeplejerske der har:

  • lyst til at lære specialet at kende
  • nyuddannet eller evt. erfaring fra neurorehabilitering, neurologien eller det medicinske speciale
  • du kan efter en introduktions- og oplæringsperiode professionelt håndtere komplekse patientforløb, hvor fokus i al patientkontakt ligger på neurorehabilitering
  • du kan indgå i et ofte krævende samarbejde med kriseramte pårørende
  • du er kreativ og iderig, når det gælder at nytænke den sygeplejefaglige tilgang til patientens komplekse fysiske og kognitive problemstillinger
  • du kender dig selv i pressede situationer og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Du har gode samarbejdskompetencer, et godt overblik, er rummelig og tålmodighed over for patient og pårørende opgaven.

Sengeafsnit 2

Sensomotorisk klinik, Sengeafsnit 2, er et af de 10 afsnit der er på Hammel Neurocenter. I sensomotorisk klinik er der er plads til 10 patienter, der alle har en erhvervede hjerneskade der kræver specialiseret neurorehabilitering, følgetilstanden er blandt andet præget af svære føle- og sanseforstyrrelser, kognitive problematikker, dystoniske tilstande, pareser, afasi, og neglekt. 

De sygeplejefaglige fokusområder i specialet er varierende og omhandler blandt andet udredning og behandling af inkontinens og ernæring, pårørendearbejde samt opgaver i forbindelse med komplekse medicinske følgetilstande. Herudover er der mange pædagogiske udfordringer i forhold til patienternes kognitive problematikker, et område hvor fantasi og kreativitet er nøgleord, og hvor sygeplejersken arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper i teamet.

Sygeplejersken er en vigtig aktør i planlægningen af patientens rehabiliteringsforløb og i praksis betyder det deltagelse i den tværfaglige udarbejdelse af rehabiliteringsplaner, neuropædagogiske strategier, scoringer mv. Alt sammen områder, som man gradvist introduceres til. 

Arbejdet omkring patienterne er organiseret i teams. Teamet er bestående af sygeplejersker, social og sundheds assistenter og fys- og ergoterapeuter. Teamet arbejder meget selvstændigt ift. at planlægge patientens neurorehabilitering. Afsnittet er kendetegnet ved en god blanding af unge og modne medarbejdere, nogle nyuddannede og andre med mange års erfaring. Kulturen i afsnittet er præget af engagement, dygtige medarbejdere og et meget velfungerende samarbejde.

Hammel Neurocenter

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskader. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark. Vi har knap 110 behandlingspladser og er ca. 650 ansatte. Foruden behandlingspladserne rummer Hammel Neurocenter forskningsafdeling, udviklingsafdeling og uddannelsesafdeling.

Hospitalsenhed Midt 

Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Sensomotorisk Klinik.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Rikke Borge Rosenkilde tlf. 78419360. rikrosen@rm.dk eller speciale ansvarlige sygeplejersker Lisbet Fog på tlf 78419906. Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest tirsdag 22.8.2023. Der vil blive afholdt løbende samtaler.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Voldbyvej 15, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/hojspecialiseret-neurorehabiliterende-sygepleje-til-patienten-med-erhvervet-hjern/q2wrr1/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886745

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet