BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du nysgerrig på det neurorehabiliterende speciale og ønsker du at være en del af en velfungerende afdeling med spændende arbejdsopgaver, høj faglighed og gode kolleger?
Vi søger en sygeplejerske til ansættelse på Sengeafsnit 10 (S10), Regionshospitalet Hammel Neurocenter med start fra 1.8.23 eller snarrest derefter. Stillingen er et vikariat som kan være på fuldtid frem til 31.12.23
Afdeling S10 er et sengeafsnit med både nyuddannede og meget erfarne medarbejdere. Omgangsformen er åben, tillidsfuld og hjælpsom og alle benytter sig af at spørge, når der er behov. Der er plads til både høj faglighed, humor, usikkerhed og omsorg.
Vores patientgruppe og sygepleje i afdeling S10:
Patienterne i vores afdeling har sensomotoriske følger efter en erhvervet hjerneskade.
Som neurorehabiliterende sygeplejerske er du med til at gøre en forskel for denne patientgruppe, hvor livet på kort tid er forandret. Vores opgave er blandt andet at støtte patienterne i at finde motivation og holde fast i håbet om et fortsat meningsfuldt liv.
- Som neurorehabiliterende sygeplejerske bliver du skarp på at udøve en individuel sygepleje på både grundlæggende og specialiseret niveau
- patienterne har forskelligt funktionsniveau, fra at blive liftet og have behov for støtte igennem alle daglige aktiviteter til at være oppegående og næsten selvhjulpne
- Patienterne kan have større eller mindre kognitive problematikker, hvor neuropædagogiske strategier og kreativitet er vigtige redskaber i samarbejdet med patienten og dennes pårørende
- Patienterne er i gennemsnit indlagt i ca. 30 dage på vores afdeling, hvilket giver mulighed for at danne en tæt relation til patienten og dennes pårørende
- De sygeplejefaglige fokusområder indebærer bl.a. udredning og behandling af inkontinens, smerter, kommunikation, ernæring og søvn, som følge af hjerneskaden
- Som sygeplejerske er du en del af et tværfagligt team, hvor du er en vigtig aktør i hele patientens rehabiliteringsforløb og sammen med teamet udarbejder rehabiliteringsplaner, neuropædagogiske strategier, scoringer m.m. og er en vigtigt vigtig brik i patientens udskrivelse, så den foregår så veltilrettelagt og trygt som muligt.
Hvad kan vi tilbyde dig:
- Udfordringer og udvikling der er afstemt i forhold til dine kompetencer
- Introduktion til vores speciale
- Introduktionsdage i vores uddannelsesafdeling samt introduktion i afsnittet, så du bliver klædt på til specialet
- Du får tilknyttet en mentor og vores specialeansvarlige sygeplejerske planlægger følgetid med dig
- Opfølgende samtaler med leder i afsnittet
- Fast skemalagt tid to gange om ugen, hvor vi i sygeplejegruppen drøfter sygeplejefaglige problemstillinger
- Monofaglig undervisning sammen med resten af sygeplejegruppen på Hammel Neurocenter et par gange om året
- At være del af en tværfaglig personalegruppe, hvor du også bliver klogere på neurorehabiliterende tilgange, som f.eks. tilgange ved perceptionsforstyrrelser, spiseproblematikker og bevægeforstyrrelser
- At være del af et godt socialt fællesskab samt velfungerende personaleforening, som tilbyder mange gode arrangementer
- - og ikke mindst indflydelse på egen arbejdsplan.
Hvad forventer vi af dig:
- Du har interesse for og/eller erfaring med - neurorehabilitering
- Du arbejder helhedsorienteret med udgangspunkt i patientens behov og ønsker.
- Du har gode samarbejdsevner og brænder for tværfagligt samarbejde
- Du ser vigtigheden i at indgå i det tværsektorielle samarbejde med henblik på at koordinere et sammenhængende patientforløb
- Du bidrager til det gode arbejdsmiljø – både på de rolige og de travle dage.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående og ønsker at arbejde et sted, hvor vi er nogle af de bedste i landet til vores speciale, så send os meget gerne en ansøgning. Vi har ry for at tage rigtigt godt imod nye kolleger og glæder os til at høre fra dig. Vi håber, at vi har vakt din interesse! Har du brug for at vide mere, så kontakt os endelig.
Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et neurorehabiliteringshospital, som har ansvaret for den højt specialiserede rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fra hele Vestdanmark. Herudover varetages den specialiserede neurorehabilitering af patienter fra Region Midt.
Neurorehabiliteringen er organiseret i fire klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge.
Om Sengeafsnit 10
På S10 har vi plads til 13 patienter. Vi har en god blanding af patienter indlagt til højtspecialiseret og specialiseret rehabilitering.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse Afsnitsleder Mieke Hoeks, 7841 9230, fra uge 30. Specialeansvarlig sygeplejerske Rikke Kjeldsen 7841 9901 Uge 27 Overfysioterapeut Karin Ibsen, 78419369 uge 27, 28 og 29til oversygeplejerske Mieke Stoumann Hoeks, tlf.61150285
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest 24.7.23 Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 27.7.23
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Voldbyvej 15, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejerske-til-specialiseret-rehabilitering/ndvipi/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873295